Nyheder og info

Dette er God-krop.dk's side for gode råd om alt fra massage og wellness til nyheder og tilbud. Hvad jeg skriver er baseret på min egen erfaring og viden, så jeg forventer ikke alle er enige :D! Det vil glæde mig hvis du har lyst til at kommentere eller skrive indlæg hvis du har noget interesant og relevant for siden. Vh Rasmus

Ondt i ryggen og lændesmerter?

Skrevet af Rasmus Ramskov
Rasmus Ramskov
Rasmus Ramskov, indehaver af God-Krop.dk Jeg har altid levet et aktivt liv, og ved hvor meget det betyder for...
Brugeren er i øjeblikket Offline
Mandag, 31 oktober 2011
i Sundhed og forebyggelse
Share

Ondt i ryggen er nærmest blevet en folkesygdom, og alt for mange har tilbagevendende lændesmerter.

Ofte kræver det ikke langvarige behandlingsforløb, men blot en lille indsats fra dig selv og måske lidt hjælp fra en god massør.
Mange af mine klienter fik det meget bedre efter kort tid. Læs lidt om mine erfaringer med lændesmerter og ondt i ryggen.

Når jeg har klienter med rygsmerter er det oftest smerter i lænden, der plager. 

Lændesmerter kan være så stærke at de næsten er invaliderende, og ofte hænder det at der er strålende smerter ned i benet eller uro i benene samtidig.  Der kan selvfølgelig være mange årsager til lændesmerter, så jeg nævner nogle få her.

Det kan være lidelser som skoliose og scheuermann, der forårsager smerter i ryggen pga. rygradens fejlstilling.
det kan være et uheldigt løft eller vrid, der har fået lændehvirvler til at forskubbe sig lidt, eller måske muskler og sener, der er blevet skadet lidt.
Nogle gange kan det være diskus der bliver presset skævt pga. ukorrekt arbejdstilling og lign. så de begynder at trykke på nerver.
Andre gange er det simpelthen bare muskelspændinger der er problemet.

Jeg forholder mig til det jeg kan se og mærke når mine klienter har lændesmerter og ondt i ryggen.lændesmerter quadratus lumborum

Meget typisk for mine klienter når de har lændesmerter er at de har meget stramme baglår, er meget spændte i noget af ballemuskulaturen, langs med hoftekanten, og selvfølgelig spændt i muskulaturen i den nedre del af ryggen.  Her er der et helt specifikt område på hver side af rygraden i det bløde område under de nederste ribben, som jeg bruger lidt ekstra tid på. Det er et såkaldt triggerpunkt, der ligger i en muskel ved navn quadratus lumborum. Dette sted er normalt rimeligt blødt, men i forbindelse med lændesmerter og ondt i ryggen kan dette triggerpunkt blive lige så hårdt og stort som en valnød! Ikke rart at have siddende der vel!

Min erfaring er at de værste lændesmerter for det meste kan kureres på en til to massage behandlinger med sportsmassage.

Jeg har især fokus på at smidiggøre baglårets muskulatur, da stram muskulatur på bagsiden er med til at opretholde overflødig spænding i lænden, samt gør det svære at bevæge sig korret og sidde afslappet. Bare forestil dig en stram elastik på bagsiden af kroppen, som bliver ekstra stram idet du bøjer i hofterne.pirformis-syndrome lændesmerter

Det vigtigste element i symptombehandlingen af lændesmerter er udspænding af en muskel piri formis i ballen. Den bør være afslappet i normaltilstand og smidig, men mange af mine rygklienter har en piri formis som er så stram, at den føles som en knogle, hvilket de ofte selv har troet det var.  Min behandling af piri formis foregår blandt andet ved at jeg laver et til tider temligt  ømfindigt tryk med min albue. Det kan gøre nas, men det er det hele værd hvis det kan fjerne de lændesmerter der har plaget dig, og uro i benene.  

Hvordan hænger piriformis sammen med lændesmerter?ischias_ben

Den store ischiasnerve som udspringer i den nedre del af lænden går hele vejen ned til fødderne. I ballen går den igennem piriformis.  Når piriformis er stram og hård kan den klemme på ischiasnerven, hvilket bevirker lændesmerter, uro i benene, smerter ned i benene eller en brændende fornemmelse i området.

Det er også min holdning at en muskel der sidder og er uhensigtsmæssigt stram i ballen er med til at skabe en masse spændinger i hele balle og hofteområdet.

 

 

Du kan selv reducere dine lændesmerter.

Jeg har sagt det før og siger det igen.... udstrækning!

Da mere end 90% af mine klienter med ondt i ryggen og især lændesmerter har alt for stram muskulatur, men alle får det bedre når denne muskulatur bliver løsnet op, må der nødvendigvis være en sammenhæng.  Jeg kan tydeligt mærke når en klient har hårde stive muskler, og kan tydeligt mærke hvor stor en forskel det gør når de begynder at strække ud. Det er ikke så meget der skal til, bare et par minutter hver dag kan tage de værste spændinger. En øvelse til udstrækning af ballen jeg tit foreslår kan du udføre når du ligger i din seng. Gør det ca 30 sek. til hver side morgen og aften, og så er du hjulpet godt på vej!udstrækning afhjælper lændesmerter

Der er selvfølgelig også en masse gode øvelser som du kan få råd og vejledning omkring, samt en masse du kan gøre i forhold til dine dagligdags bevægelser og arbejdsstillinger.

Der kan selvfølgelig også være psykiske ting som stress, der påvirker din krop i en sådan grad at du oplever spændinger og ubehag.  Det er selvfølgelig meget nødvendigt at blive opmærksom på, men min erfaring er at du med den rette massage opnår mere selv- og kropsbevidsthed, så du lære at læse din krops signaler.

Hos God-Krop.dk får du gratis råd og vejledning som kan hjælpe dig mod et liv uden lændesmerter.

 

Gravide med lændesmerter kan få stor gavn af graviditetsmassage!

De mange forandringer man går igennem som gravid kan nemt betyde at de beskrevne problematikker med spændte muskler og klemt iskias kommer til udtryk. Det gør det ekstra hårdt at være gravid, så jeg anbefaler at man får løsnet muskulaturen op med en god gravidmassage

Bedøm dette blogindlæg
Rasmus Ramskov, indehaver af God-Krop.dk


Jeg har altid levet et aktivt liv, og ved hvor meget det betyder for os når kroppen har det godt. Det er lige meget om du sidder på kontor eller er sportsudøver. En sund krop afspejler sig på vores humør og mentale overskud. Ligeledes er det også nemmere at træffe de bedste valg når du har det godt og er i kontakt med dig selv, men nogle gange skal vi bare have en lille smule hjælp for at komme igang igen.
Trackback webadresse for dette blogindlæg

Kommentarer