Bestil gavekort

Rasmus Ramskov

Som massør og indehaver af God-Krop.dk ser jeg det som en af mine opgaver at hjælpe mine kunder med at komme bedre i kontakt med deres krop. Forøget kropsbevidsthed gør det nemmere at undgå sygdomme, stress og manglende energi. Udover massage vil jeg hjælpe så godt jeg kan ved at videregive noget af den viden jeg bruger i mit arbejde.

Hvad er frossen skulder?

Skrevet af i Sundhed og forebyggelse
  • Ændre skrift størrelse: Larger Smaller
  • Visninger: 11751
  • Abonnér på opdateringer

Mange klienter der er kommet med frossen skulder har fået det godt igen efter få behandlinger,

Men desværre er der mange, som ikke ved at de kan få hjælp på ganske kort tid uden brug af indsprøjtninger med binyrebark hormon eller operation. Her beskriver jeg lidt om hvad frossen skulder er og hvilken behandling jeg kan tilbyde.

 

Hvad er frossen skulder?

Kort fortalt er frossen skulder en bred betegnelse for en række symptomer i skulderen.

Specifikt kan man sige at det er en lidelse hvor bindevævet, der omgiver skulder-ledet bliver betændt og stift, hvilket kan medføre mange skuldersmerter og nedsat bevægelighed i leddet.

Jeg oplever dog at der er mange af mine klienter der har fået diagnosen frossen skulder hos deres læge ifb. m. alle former for nedsat bevægelighed og smerte i skulderen.

Symptomer ved frossen skulder.

For flere af mine klienter har frossen skulder haft en forstyrrende og ødelæggende effekt på deres hverdag. Det er bedst at få gjort noget ved i en fart.

Konstante  smerter i skulderen.

Pludselige jag i skulderen ved bestemte bevægelser.

Indskrænket bevægelighed i skulderen.

Svært ved og smerte ved at løfte armen.

Mindre styrke.

Vågner med smerte efter at have ligget med armen i bestemt stilling.

Strålende smerter ud fra skulderen.

 

Årsager til frossen skulder.

Der er ikke helt enighed om alle årsager til frossen skulder, men min erfaring er at det ofte er startet med en form for traume.

Fx. en sportsskade, forstrækning, slag og lignende.

Det kan også komme af for mange gentagne ens bevægelser så der kommer en overbelastningsskade, eller fx, få tunge løft eller andre bevægelser med megen belastning.

Det der sker at at der kommer en lille vævsskade, som efterfølgende forårsager inflammation og hævelse. Problemet opstår når skaden ikke heler hurtigt og tilstanden derved bliver kronisk. Er der inflammation i længere tid sker der en forværring.

Jeg har også oplevet tilfælde hvor en klient har fået frossen skulder spontant uden nogen form for overbelasting. Det er tilsyneladende sket ved at skulderen har været så plaget af spændte muskler at det er gået hen og blevet forværret. I disse tilfælde har det drejet sig om klienter der har siddet mange timer ved computeren hver dag.

En af mine klienter kom til mig da han i nogle uger næsten ikke havde sovet om natten.
Hver nat vågnede han med stærke smerter i skulderen, og det gjorde ondt nå han skulle bevæge den.
Til daglig havde han et job som elektriker, hvor han ofte arbejdede med armene over hovedet, og tilsyneladende var det denne bevægelse der førte til frossen skulder.
Jeg har selv døjet med frossen skulder efter en forstrækning.

 

Behandling af frossen skulder.

frossen skulder muskler

Har du problemer med skulderen, især hvis det er efter en skade,
er det altid godt at kontakte din læge. Ofte vil du få en henvisning til fysioterapi.

Hvis tilstanden af frossen skulder ikke bliver forbedret er der mange, der får behandling med indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Hvis det heller ikke virker, bliver der nogle gange opereret. Her bliver dårligt væv skåret væk, og der bliver gjort mere plads til bevægelighed.  Det

I de fleste tilfælde jeg har haft med at gøre, er der sket en markant forbedring efter 1-2 behandlinger. Hos mig vil den typiske behandling være en blanding af fysiurgisk massage, triggerpunkt behandling og hvis du ikke er bange for nåle akupunktur.

Jeg har oplevet klienter, der kom med skuldre som gjorde ondt, og næsten ikke kunne løfte armene, men kunne løfte armene uden de mindste problemer efter endt behandling.

Ofte er en af de ting, der er medvirkende til at frossen skulder er så svært at komme af med netop smerterne, der gør at man undgår brug af skulderen, hvilket forværre eller fastholder tilstanden af smerte og stivhed.

Jeg synes det er rigtigt ærgeligt at få sprøjtet hormoner ind i kroppen hvis det kan undgås, og endnu mere overflødigt er det hvis man bliver opereret hvis det også kunne have været undgået. Har du frossen skulder vil jeg helt klart anbefale at du forsøger dig med mindre drastiske metoder først, for at se om det ikke hjælper.!

 

Hvad kan du selv gøre hvis du har eller har haft frossen skulder?

Det er oftest en god ide at strække ud og få genskabt bevægeligheden i skulderen. Nogle gange kan en sport som boksning være en god ting, da du får gennemvarmet og styrket din skuldermuskulatur igen, samt bevæget skulderen godt og grundigt. Den forøgede blodcirkulation er helt sikkert en vigtig faktor.

Det er selvfølgelig altid vigtigt at leve sundt, og har du problemer med kroppen skal du være ekstra opmærksom på at få nok vitaminer, mineraler og andre vigtige ting som kroppen har brug for.

Gør hvad du kan for at få en god, sund søvn da søvn er vigtig for at regenerere.

Pga. smerterne du har gået rundt med i længere tid, vil der ofte være mange steder i din krop hvor du har fået spændinger. Her kan det være godt med sportsmassage til at få løsnet op, og god træning.

Hvordan undgår og forebygger du frossen skulder?massage af frossen skulder

Skader kan du nok aldrig helgardere dig imod, og det ville også være uhensigtsmæssigt at undgå at leve et sjovt og aktivt liv, fordi man er bange for at få skader.

Vigtigere er det at blive opmærksom på din krops signaler. Oplever du fx. at der er noget der begynder at gøre ondt, eller på anden vis genere er det måske på tide og stoppe op og finde ud af hvad det stammer fra, men det kræver du har en god kropsbevidsthed.

Måske er du begyndt at mærke noget der trækker ud i din arm eller fingre der sover når du arbejder. Det kan stamme fra stramme muskler i skulderen, som måske kan være det første skridt mod frossen skulder.

Hvis du har fået en decideret skade er det også bare med at få taget hånd om den istedet for at gå rundt med noget der ikke føles rigtigt.

Udover jævnlig motion og udstrækning, nyder stort set alle mennesker gavn af jævnlig massage. Det er en god måde at holde trit med kroppens tilstand, og en dejlig måde at få løsnet op for stramme og stive muskler.

Er du smidig og bevægelig i led og væv er der også mindre sandsynlighed for skader der kan føre til frossen skulder.

Jeg har selv prøvet hvor belastende det kan være at have frossen skulder. Jeg døjede med det i lang tid efter en skade, og havde mange nætter hvor jeg vågnede pga smerter i skulderen.  Det er heldigvis ovre nu, men jeg forstår hvor stort et handicap frossen skulder kan være for et menneske.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere.

 

 

Bedøm dette blogindlæg:

Kommentarer